23948sdkhjf

Ny samkørsel med 363 biler

Virksomhed med 283 biler køber 51 procent af firma med 80 biler.

Et nyt og tæt transportsamarbejde mellem Padborg og Vejen i Sønderjylland ser nu dagens lys.

Transportvirksomheden Contino Holding A/S fra Padborg køber således 51 procent af aktierne i Niels Pagh Logistics A/S med hovedsæde i Vejen.

Dermed bliver Contino hovedaktionær i Niels Pagh Logistics.

Flemming Jørgensen, direktør og medejer hos Niels Pagh Logistics, er stolt og meget tilfreds med, at aftalen mellem de to virksomheder er faldet på plads.

- Det er lige nu vejen frem i transportbranchen, at vi går sammen i større enheder i stedet for at udkonkurrere hinanden. Det giver os mulighed for at betjene endnu større kunder, og vokse som virksomhed. Når vi slår vores kapital sammen, står vi stærkt, siger Flemming Jørgensen.

Indkøb mindre dyrt

Han tilføjer til Trans Inform - Vognmandens Fagblad:

- Vi har 80 biler, mens Contino har 283. Vores kerneområde er kørsel til og fra Spanien, men vi har også kontorer i Bulgarien, Rumænien og Letland. Vi har altså chaufførerne, og vi har adgang til at rekruttere flere. Samtidigt kan begge virksomheder nu spare mange penge ved fælles investeringer og indkøb i fremtiden.

Ib Rossen Nissen, bestyrelsesformand for Contino Holding A/S, supplerer:

- Vi kan nu udvide forretningen på områder, hvor vi ellers skulle gøre det alene. Vi er blandt andet interesserede i at drive virksomhed i Østeuropa, og her er Niels Pagh Logistics A/S allerede på markedet. Og det ser vi som en stor fordel.

Uændret personale

De to virksomheder vil foreløbigt fortsætte uændret, hvad angår ledelse og ansatte, men kunderne vil alligevel kunne mærke en forskel.

- Vi kan nu udvide servicen med ruter til Spanien, hvor Niels Pagh A/S kører til og fra Skandinavien, tilføjer Ib Rossen Nissen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109