16. maj 2018 - 01:45

App linkNu på Google Play

På charmetur til danske fængsler

16. maj 2018 - 01:45

Af Redaktionen |

De indsatte i landets fængsler præsenteres i maj og juni for uddannelses- og jobmuligheder i den danske transportbranche. Det sker, når Transportens Udviklingsfond i samarbejde med Kriminalforsorgen, uddannelsesvirksomheden Dekra og organisationen High:five tager på roadshow til otte åbne fængsler med en spektakulær Volvo-showtruck og inviterer de indsatte indenfor til en snak om fremtiden efter afsoning.

 

 

Transport trækker

 

 

Ingen anden branche er så opsøgende over for indsatte som transportbranchen, vurderer erhvervs- og uddannelsesvejleder i Kriminalforsorgen og Renbæk Fængsel, Kirsten Marie Thyssen.

 

Og chaufførjobbet taler til mange indsatte.

 

»De kan blandt andet være interesseret, fordi en del af jobbet er alene-arbejde bag rattet. Hvis du har været indsat i flere år, kan du godt være lidt utryg ved at fungere i teams. Jeg ved godt, at man også skal kunne samarbejde med kolleger for at være chauffør, men en stor del af arbejdet foregår alene. Det er der nogle indsatte, der godt kan se sig selv i,« siger Kirsten Marie Thyssen.

 

Kort vej til et job

 

Hun og andre erhvervs- og uddannelsesvejledere i Kriminalforsorgen har i det daglige afklarende og vejledende samtaler med de indsatte om uddannelse og arbejde efter afsoning.

 

»Nogle har fra starten en idé om, hvilken retning de vil gå i. Andre har ingen anelse om, hvad de vil lave efter afsoning. Begge grupper inviteres med til roadshowet, der åbner en del indsattes øjne for en jobmulighed, de slet ikke havde tænkt på. Vi har selvfølgelig indsatte, der er studieegnede, men mange har ikke den store lyst til lange perioder på skolebænken. Roadshowet viser dem, at det store kørekort og chaufføruddannelsen udgør en forholdsvis kort vej til beskæftigelse,« siger Kirsten Marie Thyssen.

 

 

Årets roadshow begyndte i Sdr. Omme Fængsel 30. april og besøger herefter:

Renbæk Fængsel (15. maj), Møgelkær Fængsel (16. maj), Nr. Snede Fængsel (16. maj), Søbysøgaard fængsel (17. maj), Horserød Fængsel (6. juni), Jyderup Fængsel (7. juni) og Kragskovhede Fængsel (28. juni).

Læst i alt:

1055 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk