23948sdkhjf

Platform skal hjælpe kvinderne

Den 27. november lancerede kommissær for transport Violeta Bulc, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs formand Georges Dassis, formand for TRAN-udvalget i Europa-Parlamentet Karima Delli og Kadri Simson, Estlands Økonomi- og Infrastrukturministerium, den nye EU-platform for forandring for Kvinder i Transport. Det skriver NLA – Nordic Logistic Association – i sit ugebrev.

Målet er at øge kvinders beskæftigelse og lige muligheder i transportsektoren. Platformen er åben for alle interessenter, der bestræber sig på at skabe handlinger mod en mere lige transportsektor for kvinder. Det vil være en platform, hvor transportselskaber og andre interessenter kan udveksle best practice og fremhæve deres initiativer for ligestillingen.

I dag er kun 22% af transportarbejderne kvinder. Kommissær Violeta Bulc udtalte:

»Der er et stort potentiale for sektoren til at forbedre ligestillingen, og jeg er rigtig glad for, at virksomheder og organisationer er enige om dette og forpligter sig til at øge kvinders beskæftigelse. Ved at engagere kvinder og mænd samlet for ligestilling vil vi kunne sikre, at vores samfund blomstrer på alle niveauer.«

Under en brainstormingssession med interessenter på konferencen blev arbejdet for mere fleksible skift og bedre arbejdsbalance og handlinger til bekæmpelse af kønsbaseret vold på arbejdspladsen fremhævet som meget vigtige punkter for den fremtidige aktivitet på platformen.

Flere politikere og interessenter underskrev en erklæring under konferencen og forpligtede sig til at gøre aktioner mod lige muligheder for mænd og kvinder inden for transportsektoren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078