23948sdkhjf

Garanti op til 1,2 mio. km.

Nextgen-Scania til Løkken.

AC Mejerimaskiner i Løkken har gennem mere end 30 år specialiseret sig i produktion og forhandling af rustfri tanke og andet udstyr til mejeribranchen over hele verden.
Det giver masser af transport, så derfor har AC Mejerimaskiner valgt at have eget materiel til transport af det ofte overdimensionerede gods.

Virksomheden har desuden grøn tilladelse og kan derfor køre for speditører, når der ikke er behov for at transportere eget gods.


For nylig har Stiholt leveret en ny Scania til virksomheden. Den nye R 580 A6x2NB kører fremover bl.a. med virksomhedens egen nedbyggede udtrækstrailer. Trækkeren er fabriksopbygget med luftforskydelig Jost-skammel, sideskørter, 710 plus 320 liter brændstoftanke og 76 liter AdBlue-tank i chassiset.


Inden levering har Stiholt desuden færdiggjort opbygningen med diverse dørkplader, ophæng til snekæder, værktøjskasse placeret lodret bag sidespoiler i højre side samt diverse arbejdslys og lysskilt.


Lastbilsælger Peter Munkholm står for handlen, der også omfatter en serviceaftale med udvidet drivlinegaranti på op til ti år og 1,2 mio. kilometers kørsel.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203