23948sdkhjf

Ny slamsuger til Mørkøv

En 4-akslet Scania G 490 slamsuger er netop leveret til JK Kloakservice A/S i Mørkøv.

Den nye lastbil er en Scania G 490 LB8X2*6 opbygget med RECycler slamsugeraggregat fra J. Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg. Den er udstyret med Scanias Opticruise gearkasse og har fuld luftaffjedring med vægte på alle aksler. Det er virksomhedens første nye Scania i mange år.

I førerhuset kan chauffør og medhjælper glæde sig over Premium fører- og passagerstole i læder, Premium lydanlæg med integreret navigation samt stort oliefyr mv.

For at undgå unødige driftstop og udgifter har JK Kloakservice tilkøbt en serviceaftale, som er sammensat efter kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivline reklamationsret, gældende i 10 år.

Lastbilen er leveret i samarbejde med J Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg, som har stået for opbygning og lakering.

JK Kloakservice er en sjællandsk virksomhed, der tilbyder rensning af kloakledninger, drænledninger, brønde, vejbrønde og meget mere. Til mange af disse renseopgaver benyttes slamsugere.

William Madsen fra Scania har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234