23948sdkhjf

Scania med endeligt tilbud til Forsvaret

Afslutningen på mere end tre års arbejde blev nået, da Scania d. 4. november indsendte over 1.000 siders justeret besvarelse på det store lastbiludbud, som Forsvaret har arbejdet med i endnu længere tid.

I besvarelsen til Forsvaret har Scania især lagt vægt på modularitet og grøn profil.

Det store lastbiludbud kan resultere i, at Scania skal levere op til 900 terrængående lastbiler i en periode over de næste syv år og tilhørende serviceydelser med en samlet værdi på mere end 1,5 milliarder danske kroner.

»Det har været en spændende rejse, som har involveret mere end 100 kolleger både på lokalt og internationalt niveau,« fortæller Scanias projektchef Henrik Tarris i en pressemeddelelse.

Nu afventer Scania resultatet af forsvarets evaluering, som formodentlig foreligger i begyndelsen af det nye år.

De øvrige, der har budt ind, er MAN og Iveco.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219