23948sdkhjf

Tømmerbil til Møn

Scania P320 med kran og lad.

Så har Nyscan A/S igen sendt en ny Scania på gaden – denne gang til A/S Møens Tømmerhandel i Stege.

Den nye Scania P320 LB6x2*4 er opbygget med HMF-kran og fast lad.

Fyns Karosseribyg i Odense står for opbygningen af det 6,7 meter lange alu-lad med galvaniseret underramme og en masse praktiske detaljer som bl.a. værktøjskasser, strøkasse og surringsskinner. Kranen er en radiostyret HMF 2120 K4 med fire hydrauliske udskud, der giver en løfteevne på 1.330 kg på 12,4 meter rækkevidde.

Scania’en er udrustet med det kompakte men alligevel rummelige CP16-førerhus, hvor der bl.a. er blevet plads til stort Premium lydanlæg med integreret navigation og Bluetooth, medium-førersæde med el-varme og opbevaringsmodul med køleskab.

Maskineriet er Scanias mere økonomiske 9-liters 5-cyl. rækkemotor på 320 hk, der er tilkoblet en 14-trins GRS905-gearkasse med automatisk Opticruise gearskiftesystem.

Drivlinen rundes af med et enkeltreduceret R660-bagtøj med mekanisk differentialespærre. Bilen er luftaffjedret på alle tre aksler, og takket være den hydraulisk styrbare og løftbare bogieaksel har bilen lille venderadius, uanset om den kører med læs eller er tom.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218