23948sdkhjf

Søren Gade får plads i EU's transportudvalg

EU-Parlamentet har imødekommet tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) anmodning om en plads i transportudvalget, og det er rigtig godt nyt for den danske transportbranche, som nu får en vigtig stemme i det betydningsfulde udvalg, lyder det i en meddelelse fra ITD.

 

»Med en erfaren og transportinteresseret politiker som Søren Gade får den danske transportbranche nu en meget vigtig stemme i transportudvalget. Det havde vi ikke i sidste valgperiode, og derfor er det utrolig positivt, at en kapacitet som Søren Gade har valgt transportpolitikken til. I ITD glæder vi os til det kommende samarbejde med Søren Gade, og vi kan på forhånd love, at der bliver mange spændende opgaver at tage fat på,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

En af de første – og største – opgaver for det nye transportudvalgsmedlem bliver at få forhandlet den europæiske vejpakke i hus. Den opgave har stor betydning for de danske transportvirksomheder.

»Vejpakken har afgørende betydning for transporterhvervet, og derfor må og skal der landes en aftale om den. Her drejer det sig om at få fastlagt nogle klare, entydige regler i EU for alle virksomheder, som fortolkes ens, og som kan kontrolleres og ikke mindst håndhæves. Det bliver en meget stor opgave for de nye udvalgsmedlemmer, og netop derfor glæder vi os over, at vi nu får en garvet og erfaren politiker som Søren Gade i udvalget,« slutter Carina Christensen.

Herudover bliver Margrethe Auken (SF) fuldt medlem af miljøudvalget, mens Kira Marie Peter-Hansen (SF), Niels Fuglsang (S) og Nikolaj Villumsen (EL) bliver medlem af beskæftigelsesudvalget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078