1. juli 2021 - 14:41

App linkNu på Google Play

Stenkast mod studentervogn – mand ramt i ansigtet

Stenkast mod studentervogn – mand ramt i ansigtet

1. juli 2021 - 14:41

Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om, at der onsdag aften, 30. juni 2021, blev kastet med sten mod en studentervogn i Aalborg. Ingen kom til alvorligt til skade.

 

Men en 19-årig student blev ramt af en sten i panden, da han kl. ca. 21.10 sammen med sine medstudenter kørte i studentervogn på Sønderbro i Aalborg i nordlig retning ud for busstoppestedet Kærvangshus ud for nr. 31.

 

Studenten blev tilset på skadestuen, og selvom studenten ikke kom alvorligt til skade, så pådrog han sig en bule i panden, ligesom studenterhuen fik en flænge.

 

Lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Michael Karstenskov, ser med stor alvor på stenkastet.

 

- Det har været en ubehagelig og farlig oplevelse for de unge mennesker. Og det er uacceptabelt. Alle skal kunne færdes frit og fredeligt i Aalborg, understreger politikommissæren, der tilføjer, at politiet har været ude på stedet, hvor man har foretaget undersøgelser og afhøringer.

Det er dog ikke lykkedes for politiet at identificere nogle formodede gerningspersoner, men en anden student observerede to drenge, som stod ved busstoppestedet og lavede en ”fuckfinger” til studentervognen umiddelbart før stenkastet.

 

Disse personer beskrives som:

A. Mand, 15-20 år, mørk i huden, iført bordeauxrød trøje

B. Mand, 15-20 år, mørk i huden, iført lyserød Hawaii inspireret skjorte med hvidt på.

 

Politikommissær Michael Karstenskov pointerer, at politiet gerne vil i kontakt med disse personer og andre vidner, som kan bidrage til at belyse omstændighederne. Man kan ringe til politiet på 114.

 

Politiet har i dag været i kontakt med studenten, der efter omstændighederne har det fint, men er rystet over hændelsen.  

Læst i alt:

868 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger