23948sdkhjf

Kinesere køber nordisk telematik

ABAX indgår partnerskab med Sinochem.

Der er stor efterspørgsel på transportteknologi, og som Europas hurtigst voksende virksomhed på området, skaber ABAX’ løsninger efterspørgsel i hele verden. Således har den kinesiske kemi-gigant Sinochem valgt den nordiske virksomheds telematik-produkter til at overvåge deres flåde af containertanke og tungt udstyr.

Virksomheder over hele verden leder efter muligheder for at optimere deres forretning. Her er teknologi til optimering af transportområdet særligt efterspurgt i disse år. Således har en af verdens største kemi-virksomheder, kinesiske Sinochem indgået en aftale med ABAX om et partnerskab for de næste tre år, hvor den norske telematikproducent leverer op til 40.000 abonnementer til Sinochem årligt.

Vigtigt marked

- Kina er et vigtigt marked for os, og vi er stolte af, at Sinochem har valgt os som deres telematik-partner. Denne aftale er en vigtig, strategisk milepæl for os, og det vil styrke vores position på det kinesiske marked markant, siger Petter Quinsgaard, CEO, ABAX Group, om aftalen, som ABAX ser som en vigtig platform for at kunne fortsætte teknologiudviklingen inden for telematikindustrien.

Bjørn Erik Helgeland, COO, ABAX Group:

- For ABAX er Sinochem en fremragende partner og en fantastisk mulighed for at fortsætte med at skubbe til de teknologiske barrierer i vores branche. Nu er det op til os at levere imponerende teknologi, ligesom vores dygtige medarbejdere leverer den bedste service med den rigtige attitude.

I Kina siden juli 2016

ABAX har været til stede på det kinesiske marked siden juli 2016 med hovedkontor i Nantong City, Jiangsu. I december indgik de et strategisk partnerskab med teleselskabet China Mobile, som skal være med til at sikre den bedste base for ABAX’ telematikprodukter i landet.

- Aftalen med Sinochem bekræfter, at vores teknologi og softwareløsninger er af højeste kvalitet. Vi er stolte over at have arbejdet sammen med både Sinochem og vores agent, Mr. Zhu i denne aftale. Vores fokus er nu på at levere service i verdensklasse for denne og resten af vores kunder, tilføjer Anfinn Hammer Feng, CEO, ABAX China.

Om ABAX

Ejes af Norvestor Equity A/S, der er en stor europæisk aktør inden for salg og udvikling af elektroniske kørebøger til erhvervs- og private køretøjer. Derudover har ABAX produkter inden for flådestyring og sporingsudstyr. ABAX har mere end 350 ansatte og afdelinger i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland, Polen og Kina. Virksomhedens hovedkontor ligger i Larvik.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141