23948sdkhjf

Ny landbrugsserie fra Kässbohrer

Den tyskbaserede trailerproducent Kässbohrer har lanceret en ny serie af tiptrailere i aluminium under serienavnet ”K.SKA A”. Den nye trailerserie er særligt udviklet til transport af landbrugsvarer som soja, majs, rapsfrø, sukkerroer og korn – men kan også bruges til bioaffald, pallevarer mm.

Volumen spænder fra 40 til 50 m3, og tiptraileren er udviklet med nyheder som bl.a. ny letvægtskofanger, gangplatform, kornslidere, og den er bygget let og robust med S700MC-letvægtsstål for ekstra styrke, længere levetid og højere nyttelast.

K.SKA A kommer med hybridgulv for at minimere skaderne under aflæsning, samt 8 mm alu-gulv i bagenden med høj slag- og slidstyrke. Og med integration mellem bagdør og presenning kan man nu losse uden at åbne presenningen.

Kässbohrer-fabrikken har rødder tilbage til 1893, da Karl Kässbohrer grundlagde sin vognfabrik i Ulm, Tyskland. I dag leverer Kässbohrer sine produkter i mere end 55 lande, herunder Danmark.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094