23948sdkhjf

Transportpris til BHS Logistics

FDE Fonden har uddelt sin ”Initiativpris” 2021 til BHS Logistics A/S i Rønne. Prisen blev overrakt til virksomhedens administrerende direktør, Morten Studsgaard, ved et arrangement på firmaets hovedsæde i Rønne.

FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen, sagde i forbindelse med overrækkelsen, at FDE Fonden gerne vil fremhæve og hædre gode og fremadrettede initiativer, der kan inspirere transportbranchens virksomheder.

- BHS Logistics har i alle årene været dybt respekteret i transport- og logistikbranchen og løbende været innovative og udviklet nye specialer. Herunder er I ikke mindst blevet kendt som en af Danmarks førende pharma-transportører. Vi kan alle huske, da de første vaccinedoser mod Covid-19 ankom til Danmark i slutningen af december sidste år, og at det var BHS Logistics, der stod for distributionen fra Statens Serum Institut til de danske regioner. I har siden på en professionel måde distribueret millioner af vaccinedoser ud til danskerne, hvilket fortjent har givet jer megen positiv omtale og anerkendelse, sagde Jens Iwer Petersen.

Han roste BHS Logistics A/S for deres kontinuerlige udvikling af virksomheden.

- I tilbyder alle transportformer og kan via deltagelse i diverse nationale og internationale netværk tilbyde jeres kunder en optimal service. Kvaliteten sikres via diverse relevante certificeringer. Ledelsesmæssigt har I også udviklet jer løbende over årene ved at styrke bestyrelsesarbejdet med kvalificerede eksterne medlemmer, der kan være med til at give virksomheden de rette impulser og god sparring med henblik på en fortsat positiv udvikling. Og vi kan konstatere, at den gode udvikling både økonomisk og vækstmæssig fortsætter med en større investering i et nyt stort logistikcenter ved Køge. Så der er endnu engang sat gang i vækstmotoren i BHS Logistics A/S. Og så er det dejligt at konstatere, at der siden 1946 er gennemført nogle vellykkede generationsskifter, så der fortsat står en Studsgaard i spidsen for virksomheden, sagde Jens Iwer Petersen ved overrækkelse af prisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083