23948sdkhjf

Jobmesser skal fylde tomme biler

Dekra arrangerer igen jobmesser landet over.

Med 12 jobmesser - fordelt på 12 byer landet over fra 25. september til 4. oktober – er Dekra, Danmarks største udbyder af transportuddannelser, igen på landevejen for at dæmpe manglen på chauffører i danske transportvirksomheder.

Således giver jobmesserne ledige og andre interesserede en gratis mulighed for at gribe ansøge om – og besætte - nogle af de ledige chaufførstillinger.

Lastbil, bus og taxa

På messen møder deltagerne således et bredt udvalg af danske transportvirksomheder, der lige nu står og mangler arbejdskraft, melder Dekra.

Deltagerne kan også få information og en snak om deres muligheder for at få uddannelse og jobhjælp med henblik på at blive lastbil-, bus- og taxichauffør. Det er fjerde gang, at Dekra arrangerer og afholder jobmesser, og denne gang forventer Dekra op mod 1.500 tilmeldte og 150 vognmænd, fordelt på de 12 messer.

Utraditionelle veje

En af de transportvirksomheder, der deltager på jobmessen, er Dansk Auto Logik, som beskæftiger sig med autotransport til importører, bilforhandlere og private.

- Vi leder løbende for at sikre os, at vi ikke kommer til at mangle. Vi går gerne utraditionelle veje for at sikre, at vi har de chauffører, vi har brug for, blandt andet i form at vores gode daglige samarbejde med Dekra og vores deltagelse på Dekras jobmesser, siger Johnny Lauridsen, transportchef i Dansk Auto Logik.

Nemmere rekruttering

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 33 procent af virksomhederne i transportbranchen på land i juli 2018 oplevede produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Det er det højeste tal, siden statistikken blev lavet første gang i 2011.

I alt anslår brancheforeningen ATL og fagforeningen 3F, at Danmark i de kommende år får brug for 2.500 nye lastbilchauffører på grund af kraftig vækst i transportbranchen.

- Jobmesserne letter rekrutteringssituationen for både virksomheder og kandidaterne. Virksomhederne får nemmere adgang til en bredere skare af interesserede ansøgere, end de ellers ville komme i dialog med, og kandidaterne kan præsentere sig direkte og spørge ind til virksomheden og arbejdet uden at skulle igennem en jobsøgningsproces. Vi skal gøre rekrutteringen nemmere, hvis vi vil chaufførmangelen til livs, siger koncerndirektør i Dekra, Peter Laursen.

Om Dekra

Grundlagt 1925 i Berlin, forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (brancheorganisation for tyske bilproducenter). Organisationen begyndte således som en uafhængig organisation med det mål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Siden har Dekra udviklet sig til én af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet.

Omfatter i dag ydelser som køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

Kontorer i mere end 50 lande, beskæftiger over 39.000 medarbejdere. Når Dekra fylder 100 år i 2025, er det visionen, at Dekra er Global Partner for en Sikker Verden.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172