23948sdkhjf

Væksten fortsætter for Dachser Nordic

Dachsers nordiske koncern præsterede i 2019 en omsætningsrekord med 1,28 mia. kroner.

»Vi fortsætter den positive kurve, Dachser Nordic har befundet sig på de seneste mange år og fastholder vores opbyggede momentum. Samlet set imødekommer årsregnskabet for 2019 alle vores forventninger, og selvom ingen kunne have forudset den specielle situation, vi befinder os i lige nu, udgør resultaterne fra 2019 et stabilt grundlag, som vi håber at kunne bygge videre på i 2020,« siger René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic.

Årsregnskaberne for 2019 viser generelt en øget omsætning for alle tre datterselskaber i Dachser Nordic: Dachser Denmark A/S, Dachser Norway AS og Dachser Sweden AB.

På trods af en stærkt øget omsætning præsterede Dachser Denmark et dæmpet resultat før skat på 19,0 mio. kroner fra et resultat på godt 20,8 millioner kroner i 2018. Det skyldes ifølge Dachser selv en ændret omkostningsstruktur som led i en fremtidssikring – en omlægning, som kommer selskabet til gode fremover.

»Vi befinder os i en global krise og har måttet aktivere vores plan for krisestyring. Derfor må vi ligesom mange andre virksomheder revurdere vores målsætninger for 2020. Når det så er sagt, er vores netværk fuldt operationsdygtigt, og selvom volumenerne lige nu er nedadgående, fastholder vi vores daglige afgange i hele Europa,« siger René Sidor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.052