24. marts 2020 - 01:43

App linkNu på Google Play

Vejdirektoratet fremtidssikrer adgangen til Ydre Nordhavn i København

Vejdirektoratet fremtidssikrer adgangen til Ydre Nordhavn i København

24. marts 2020 - 01:43

Vejdirektoratet har fået startskuddet til at gå i gang med at bygge en tunnel under Svanemøllebugten i København. Tunnelen er en forudsætning for, at de næste etaper af Københavns nye bydel Nordhavn kan bebygges og byudvikles.

 

Projektet handler om, at Vejdirektoratet skal bygge en 1,4 km lang tunnel i forlængelse af Nordhavnsvej tunnelen på østsiden af Strandvænget på Østerbro, under Svanemøllehavnen og frem til Kattegatvejs forlængelse i Nordhavn.

 

»København vokser med cirka 10.000 beboere hvert år, og med Nordhavnstunnelen bliver der plads til flere københavnere, fordi vi får skabt bedre adgangsforhold til byudviklingsområderne i Nordhavn,« siger Silas Nørager, projektleder i Vejdirektoratet.

 

Udover arbejdet med tunnelen, skal Vejdirektoratet anlægge en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord og en vejomlægning i Nordhavn.

»Vi er i fuld gang med projektering af projektet foruden alle de forberedende opgaver såsom opmåling, udbud af rådgiverydelser, forberedelse af markedsdialog og udbud af entreprenøropgaver. Vi lægger stor vægt på at tage hensyn til de bådejere, der er i havnen. Og som det ser ud nu, opdeler vi projektet i to etaper: anlæg af en erstatningshavn, så omkring 600 både, der nu ligger i Svanemøllehavnen, kan flyttes og dermed give plads til anlæg af tunnelen, som bliver anden etape af projektet,« siger Silas Nørager.

 

Nordhavnstunnellen er budgetteret til at koste 3,4 mia. kroner og kan efter tidsplanen forventes taget i brug i slutningen af 2027.

 

»En anden vigtig opgave, som vi arbejder med, er information til de mange mennesker og virksomheder, der bliver berørt af projektet. Vi havde egentlig planlagt et informationsmøde i midten af april, men det har vi i lyset af coronavirussen måttet aflyse. Nu kigger vi på, hvordan vi kan afholde et virtuelt informationsmøde i stedet,« fortsætter Silas Nørager.

Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune, og tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet. Projektet finansieres af By og Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.

Læst i alt:

540 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger