For godt en måned siden talte han med sin ven, Søren Bruhn. Den mand han har kendt, siden de begge var unge knægte, der havde mod på livet, tanker om fremtiden og hjerterne fulde af grin.

Nu er verden en anden og den danske chauffør Søren Bruhn sidder fængslet på femte år for en forbrydelse, han har nægtet sig skyldig i, siden han blev anholdt på en parkeringsplads i Grækenland i 2013 med 415 kilo hash i traileren på sin lastbil. Herhjemme sidder en hans tætte venner fra ungdomsårene.

»Da jeg lærte Søren (Bruhn red.) at kende var han en festlig gut. Han kom ind i mit liv, lige da jeg havde mødt min kone, og vi jokede meget med, at han altid var sulten. Jeg sagde altid til ham, at han ikke smagte på maden. Han slugte den simpelthen bare. Jeg kan huske en gang, da Søren (Bruhn red.) og jeg kørte til Polen – det var inden, han selv blev eksportchauffør – hvor jeg hældte spejderhagl i maden, mens han var inde på toilet, og da han kom ud, så spiste han bare videre af sin portion. Bagefter spurgte jeg ham, om han kunne smage noget anderledes, hvortil han svarede ”nææ”. Det grinede vi meget af, for det beviste jo min pointe over for ham, at han ikke smagte på sin mad”, fortæller Martin Dean Jensen. Han er 48 år, selvstændig vognmand og en af Søren Bruhns tætte venner. De taler sammen så ofte, det er muligt.

Lyttet til vennens ord igen og igen

Men også forældrene til Søren Bruhn, der i dag begge er langt over 70 år, taler Martin Dean Jensen med. Han kører forbi vennens forældre til jul med en flaske vin, og det har han gjort, siden deres søn blev anholdt og fængslet for fem år siden.  

»Sørens (Bruhn red.) far er en gammel mand, og han er ikke længere helt frisk. Det tænker jeg da meget over, og det ved jeg, at Søren også gør. De to skulle gerne nå at se hinanden igen. Jeg ved, at Søren ringer hjem til sin mor og far hver dag fra fængslet (på Korfu red.), hvis det er muligt. Men det er dyrt, og der er ikke altid adgang til en telefon. Men han gør sit bedste for at ringe til sin mor og sige godnat«, siger Martin Dean Jensen.

Han har detaljerne omkring sin vens anholdelse, fængsling og den behandling sagen fik ved den græske domstol på plads. Han har lyttet til Søren Bruhns ord om og om igen, når han har bedyret sin uskyld. Og han tror på ham. Ikke fordi Martin Dean Jensen er blåøjet, men fordi han kender sin ven, fordi han stoler på ham, og fordi han med sin egen chaufførerfaring ved, at ingen, og han understreger INGEN, chauffør vil sprætte indpakkede paller op, når de bliver læsset på et lukket lager.

»Der er ingen modtager, der vil acceptere at få opsprættet gods leveret. Og ingen vil acceptere, at chaufføren står og kræver indpakket gods åbnet, inden det bliver læsset på traileren. Jeg ved godt, at det ikke ændrer på noget, men det gør mig bare så vred at tænke på, at det tog 10 minutter at idømme Søren en dom på livsvarigt fængsel. Der blev ikke kigget på fakta eller sagens sammenhæng overhovedet«, siger Martin Dean Jensen om det korte retsmøde, der fandt sted i Athen, da hammeren faldt over Søren Bruhn og ændrede hans liv for bestandigt. Et retsmøde hvor 18 måneders græsk efterforskningsarbejde skulle fremlægges for en dommer.

Og det undrer til stadighed Martin Dean Jensen, at så mange måneders politiarbejde kunne summes ned til 10 minutters proces i retten, hvor hverken Søren Bruhn eller hans beskikkede advokat, ifølge Martin Dean Jensen, kom til orde.

Og det er med den undren og Søren Bruhns egen beskrivelse af sagens gang, at der er plantet en vrede, der vokser sig større og større hos Martin Dean Jensen. Han mener, at de danske myndigheder ikke gør noget synderligt for at markere deres utilfredshed over et andet EU-lands uretfærdige behandling af Søren Bruhns sag. Martin Dean Jensen er klar over, at der er en person fra den danske ambassade i Athen, der hjælper Søren Bruhn.

»Det er de jo forpligtet til. Og de gør da kun lige, hvad de skal og ikke mere. Jeg bliver vred over, at den danske regering eller udenrigsministeren eller justitsministeren eller hvem det nu er, ikke kan se, at et EU-land fuldstændig sylter den her sag. De kan hjælpe gud og hver mand, der laver økonomisk kriminalitet i Europa eller lægger terrorplaner nede i Marokko og få dem udleveret til afsoning i Danmark. Men en dansk chauffør, der bliver glemt i et korrupt system i Grækenland, ham kan de ikke gøre noget for. Det bliver jeg sur over. Og det gør mig vred helt ind i mit inderste«, siger Martin Dean Jensen.

»Denne gang tror han virkelig på det«

Sidste gang han talte med Søren Bruhn, var der håb, smil og optimisme i stemmen. For der er fastsat en ny dato for den ankesag, som Søren Bruhn nu har ventet på, skal for en dommer i snart fem år. Da han fik sin dom, der lød på livsvarigt fængsel i september 2014, ankede han dommen på stedet. Og den ankesag har været på retslisten seks gange tidligere, men er hver gang blevet udsat. Men denne gang tror Søren Bruhn på, at det bliver anderledes.

»Hans advokat har forsikret ham om, at han kommer ud efter den 20. april (dato for næste retsmøde og behandling af ankesagen red.). Det var i hvert fald, hvad Søren sagde til mig, da vi talte sammen sidst. Jeg ved ikke, hvordan han tager det, hvis det viser sig, at hans sag endnu engang ikke kommer for. Han har været skuffet de andre seks gange, men denne gang, tror han virkelig på det«, fortæller Martin Dean Jensen.

Hvis Søren Bruhn endelig får sin ankesag behandlet, og det resulterer i, at han kan komme til Danmark, står Martin Dean Jensen klar til at tage imod, når livet skal genoptages.  

»Som jeg har talt med min kone om, så kan det jo være en ødelagt mand, vi får hjem. Vi ved ikke, hvad han har oplevet dernede af forfærdeligheder, men bare de få ting Søren har haft lyst til at fortælle om, lyder ikke behagelige. Når Søren kommer hjem, for det gør han, det skal han, så skal han jo starte helt fra bunden med at opbygge et liv. Han skal finde sig et arbejde, et sted at bo og psykisk har han en masse at slås med efter så mange år i et græsk fængsel. Jeg vil hjælpe ham alt det, jeg kan. Men der venter Søren et stort arbejde med at finde fodfæste igen«.