23948sdkhjf

Så er det i gang: OL-gymnast lancerer chauffør-øvelser til førerhuset

Yordan Yovchev er firdobbelt OL-medaljevinder og firdobbelt verdensmester i gymnastik – og nu har den bulgarske gymnast-legende lanceret en række træningsvideoer til lastbilchauffører.

I videoerne kan chauffører få inspiration til at holde sig i form med øvelser, der foregår både inde i og uden for førerhuset. Programmerne er ”skræddersyet til arbejdet og livet på vejen og giver chaufførerne frihed til at vælge den sværhedsgrad og hårdhed, der passer til deres egne evner. Desuden er der ikke brug for noget ekstra udstyr for at udføre øvelserne, ud over lastbilen selv og almindelige ting såsom vandcontainere”, fremgår det af præsentationen.

Samarbejdet med den bulgarske gymnast er indgået af et af Bulgariens største transportfirmaer, Transpress, som lancerer træningsvideoerne som del af informationskampagnen ”TranSport”.

- Jeg tog imod udfordringen om at skabe dette program, fordi jeg har stor respekt for lastbilchaufførers arbejde, og jeg ønsker virkelig at inspirere og støtte dem. Som i sport, kræver chaufførfaget disciplin, udholdenhed og fokus, samt selvopofrelse ved at være væk fra sit hjem i lang tid. Jeg ønskede at vise chaufførerne, at 10 minutter kan gøre en forskel, og med lidt god vilje kan hver og en af dem blive mere aktiv og leve sundere. Fordi de fortjener det, lyder det Yordan Yovchev.

Programmerne er tænkt både som opvarmning inden afgang, til at blive frisket op og få gang i blodcirkulationen under pauser, og til at styrke og forberede kroppen til chaufførers fysisk krævende arbejdsopgaver under af- og pålæsning.

Et eksempel på træningsvideoerne kan ses i videoen over denne artikel – og de øvrige træningsprogrammer fra TranSport kan findes her:

https://youtu.be/wW8F2GJs5tM

https://youtu.be/yP9I4a-CSWU

https://youtu.be/a1e2jxIgGow

https://youtu.be/uC2r5-WQxJs

https://youtu.be/Nm4a3wsgHag

Yordan Yovchev deltog ved de Olympiske Lege seks gange fra 1992 til 2012. I 2000 vandt han bronze i gymnastik-disciplinerne ”Ringe” og ”Gulv”. I 2004 blev det til en sølvmedalje i ”Ringe” og endnu en bronze i ”Gulv”. Ved VM i gymnastik i 2001 og 2003 vandt han guldmedaljer i begge discipliner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064