23948sdkhjf

Video: Elektrisk lastbil bliver torpederet

Hvad sker der, hvis en personbil i høj fart hamrer ind i siden på en elektrisk lastbil? Det var præcis, hvad Scanias testingeniører med fuldt overlæg arrangerede på sit testanlæg for nylig.

Formålet med kollisionstesten var at forbedre trafiksikkerheden i forbindelse med introduktionen af elektriske lastbiler på markedet.

Kollisionstests med elektriske lastbiler adskiller sig meget fra tilsvarende tests af lastbiler med traditionel forbrændingsmotor. Energien fra sammenstødet skal fordeles og spredes gennem chassiset omkring batteripakken på en anden måde end på en traditionel lastbil.

Scania ønsker, at den enorme energi, der udløses ved kollisionen, resulterer i en plastisk deformation, hvor bevægelsesenergien fordeler sig gennem mindre kritiske komponenter end selve batteriet.

- Vi ønsker, at kollisionstesten skal være så autentisk som muligt. Derfor bruger vi en rigtig personbil til kollisionen, da den giver en mere realistisk belastning på chassiset og den øvrige konstruktion, end hvis vi anvender en fast barriere, siger Mikael Littmann, chef for mekaniske tests hos Scania.

Og at en kollisionstest ikke er det bare sjov, viser det hold brandmænd, der stod klar til at gribe ind, hvis kollisionen var resulteret i en brand i batteriet. For som Leygraf bemærker:

- Dette er den ultimative test, hvor vi genskaber virkeligheden.

Og hvad blev så resultatet af kollisionstesten mellem den elektriske Scania og VW Golf’en? Den gik som forventet, hvor lastbilens chassis og øvrige konstruktion omkring batteripakken levede op til både beregningerne og forventningerne. Lastbilens batteri slap nemlig uskadt uden alvorlig deformation eller brand, oplyser Scania.

Se video fra testen over denne artikel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062