23948sdkhjf

14 flotte køreplade-træk til BMS

De første seks komplette træk ud af en ordre på 14 stk. er netop leveret til BMS A/S.

De seks ens træk består af en Volvo FH 500 8x4 tridem med Hiab-kran på 30 tm monteret bag førerhuset. Bag kranen er der fastlad, og vognen trækker afsted med en Nopa-kærre.

Kranen har 5 hydrauliske udskud, til 15,1 meter med CombiDrive3 radiostyring. Der er bl.a. valgt Railway Logic på kran med højde og drejestop, som man kan indstille til at begrænse kranens arbejdsområder, bruges bl.a. ved kranarbejde omkring jernbanespor. Kranerne er ligeledes monteret med centralsmøringsanlæg.

Fastladet er beregnet til køreplader på det 4-akslede chassis med en indvendig ladlængde på 5.300 mm. Der er valgt 6 stk. fastmonterede kæpstokke samt 8 stk. løse. Surringer monteret i ladkant i begge sider.

Kærren er en 3-akslet Nopa beregnet til køreplader med en totalvægt på 25 (24+1) ton. Sidst men ikke mindst er der monteret P-Light batteribackup, så kærren er synlig ved parkering.

Sawo i Lemvig har stået for montering af kran og lad, mens Sawo i Viborg har leveret kærren.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235