23948sdkhjf

Flot Volvo til Alkestrup

Brdr. Olsens Vognmandsforretning Alkestrup ApS v/Janni og Jørgen Olsne har fået leveret en flot ny Volvo FH500 6x2 bogietrækker.

Trækkeren er lakeret i de karakteristiske flotte rød-, grøn- og creme-metallic farver, som efterhånden pryder de fleste af vognmandsforretningens biler.

Bilen er udstyret med I-shift gearkasse med I-see GPS-styret skifteprogram, den har bi-xenon lygter, den store VEB+ motorbremse, akseltryksindikator og luftforskydelig skammel. Den er desuden bygget op med sidepaneler i rustfrit stål, skab i højre side, fuld aludørk, ekstra arbejdslys og blitzere både for- og bagud. Indvendigt er bilen med ventilerede lædersæder, bluetooth opkobling, aut. nødbremsefunktion og laneguard og motor/kabinevarmer.

Opbygningen er lavet af Øgaard Lastvognsopbyg og hydraulik ApS i Ejstrupholm, mens lakeringen er foretaget hos Laugesens Autolak i Ringsted.

Bilen skal primært benyttes til at køre betonkanon for HC Pumps & Trucks.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203