Volvo

14. marts 2018 - 01:45

App linkNu på Google Play

Volvo FE er blevet opdateret

14. marts 2018 - 01:45

Af Redaktionen |

Til krævende transportopgaver i byerne introducerer Volvo Trucks en række nye funktioner til Volvo FE-førerhuset med lav indstigning. Størstedelen af funktionerne har til formål at forbedre sikkerheden og produktiviteten for chaufførerne. Samtidig er gasdrevne motorer nu tilgængelige til alle Volvo FE førerhuse og chassiskombinationer.


Ved renovationskørsel, distribution og anlægstransport inde i byerne giver et førerhus med lav indstigning fordele, der øger sikkerheden og produktiviteten i de mest krævende bymæssige omgivelser. Først og fremmest forbedrer den lave køreposition det generelle udsyn.

 

»Det er meget udfordrende at se, hvad der foregår rundt om lastbilen og få øjenkontakt med bløde trafikanter såsom cyklister og fodgængere, imens man kører sikkert i et intenst bymiljø. Nu kan vi afhjælpe dette problem i endnu flere transportopgaver,« siger Anders Edenholm, distributionssegmentchef hos Volvo Trucks.

Dernæst giver den lave indstigning chaufføren mulighed for en mere effektiv arbejdsgang, samtidig med at den reducerer risikoen for knæ- og ankelskader.

 

Modellen med lav indstigning udvides nu med en variant, der er optimeret til chaufføren og en passager med mulighed for et passagersæde med luftaffjedring. Den giver det samme gode udsyn som den nuværende model og det lave førerhus betyder en tættere kontakt til lastvognens omgivelser. Desuden øger det ekstra vindue i passagerdøren udsynet endnu mere.

 

Den nye førerhusvariant udgør et konkurrencedygtigt supplement til det nuværende udbud af førerhuse med lav indstigning, der kan transportere op til tre passagerer og har et fladt gulv. Disse funktioner er et krav til nogle transportopgaver, men er ikke nødvendige i alle tilfælde, hvor lav indstigning er en fordel.

»I f.eks. bydistribution foretager chaufføren al kørsel og alle leverancer alene. Her er den lave indstigning en stor ergonomisk fordel, hvis du kravler ind og ud af førerhuset 50 gange om dagen, og det øgede udsyn forbedrer sikkerheden for bløde trafikanter,« konkluderer Anders Edenholm.

 

Den nye variant har en motortunnel i stedet for fladt gulv. Den forbedrede passagerkomfort, som muligheden for at vælge sæder med luftaffjedring giver, er på nogle markeder en forudsætning for at vinde offentlige udbud.

 

Volvo FE og den lidt mindre Volvo FL kan nu også fås med adaptiv fartpilot (ACC) og justerbar fartbegrænser. Disse funktioner er udviklet for at hjælpe chaufføren med at holde sikker afstand og en korrekt hastighed, hvilket gør disse lastvogne endnu mere velegnede til transportopgaver i byen med omtanke for mennesker og miljøet.

Volvo FE tilbyder nu drivlinevarianter, der opfylder ethvert krav til både ydeevne og en lang række lokale miljømæssige tilskyndelser og lovgivninger. Dieselmotorer fås fra 250 til 350 hk. Disse kan alle køre på HVO og motorvarianten med 320 hk kan også køre på 100 % biodiesel. Den gasdrevne Volvo FE CNG tilbyder desuden lavere emissioner og kører på biogas. Volvo FE CNG kan nu kombineres med alle førerhusvarianter, inklusiv det nye førerhus med lav indstigning.

Volvo FE LEC fakta:


Førerhus: Førerhus med fladt gulv med plads til op til fire personer eller førerhus optimeret til chauffør og en passager. Indgangshøjde 530 mm, 440 mm med indstigningshøjde 530 mm, 440 mm med aktiveret knælingsfunktion (dæk 315/70R22.5). Døre med 90 graders åbningsvinkel.
Akselkonfigurationer: 4x2 eller 6x2 med hydraulisk styret løbeaksel.
Motor: Volvo D8K Euro 6 med 250, 280, 320 eller 350 hk, eller Volvo G9K Euro 6 med 320 hk.
Gearkasse: Volvo I-Shift eller Allison fuldautomatisk gearkasse.

Læst i alt:

975 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger