23948sdkhjf

DAF investerer stort i kæmpe anlæg

Paccar Parts har åbnet et nyt reservedelsdistributionscenter (PDC) i byen Massbach i den sydtyske delstat Bayern. Byggeriet udgør en investering på 85 millioner euro.

- Det nye PDC styrker vores brancheførende reservedelsforsyning yderligere for DAF-forhandlere og kunder i Tyskland, Schweiz og den østlige del af Frankrig, udtalte Dick Leek, administrerende direktør i PACCAR Parts Europe.

Anlægget, der omfatter over 22.000 kvadratmeter på en 22 hektar stor grund, har kapacitet til at rumme over 80.000 unikke dele.

Massbach PDC anvender avancerede teknologier, herunder stemmestyrede systemer til reservedelshåndtering, avanceret scanningsudstyr og automatiserede emballeringsløsninger. DAF-forhandlere kan bestille dele frem til kl. 20.00 til levering i løbet af natten.

Anlægget er desuden emissionsfrit. Facilitetens elektricitetsforbrug genereres af 4.000 lette solcellepaneler, hvor den overskydende energi ledes til et batteriopbevaringssystem, som kan bruges til at oplade elektriske lastbiler på stedet. Kontorbygningen har et levende grønt tag, der isolerer og samtidig indgår i naturens økosystem, mens energieffektive varmepumper hjælper med at opretholde en ensartet temperatur indenfor året rundt, oplyser Paccar.

- Denne store investering vil styrke DAFs førende position i Tyskland, sagde Harald Seidel, administrerende direktør for DAF og vicedirektør for Paccar.

- Sidste år var DAF det største importmærke i det tyske segment for tunge lastbiler, og vi er fast besluttede på at øge vores tilstedeværelse på det største lastbilmarked i Europa, siger Harald Seidel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088