Hele tre nye Kel-Berg trailere til Ikast
Vognmand Susanne Henriksen ApS har afhentet deres tre fabriksnye Kel-Berg 3-akslet gardintrailere hos Lastas. Vognmand Susanne Henriksen ApS blev etableret i 2015 og har adresse i Ikast.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: Skydetag med 70% åbning monteret på kraftige forbukkede alumuniumsvanger, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 træbrædder. Løber i tagvange i slagfaste plastruller med stålkuglelejer og låses i faste positioner under kørsel, opbukkede galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere, 2 stk. sandwich stålbagdøre med plywood imellem, pladebund af kraftig støbekryds finerplaner understøttet af IPE-profiler, 2 x 13 stk. 2.500 kg surringsringe i kantskinne, skyde-gardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug og toprullere i slagfast plastruller med stålkuglelejer.
Trailerne er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Trailerne er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg.
De nye gardintrailere er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.