23948sdkhjf

Undersøgelse: Går ind for bæredygtighed, men de konkrete løsninger mangler

En undersøgelse blandt 100 virksomheder i Europa viser, at deres kunder forventer, at klimavenlig logistik bliver standard. I virksomhederne er man i princippet på linje med kunderne – men det kniber med at få implementeret konkrete løsninger.

En ny Green Logistics-undersøgelse fra det globale konsulenthus Simon-Kucher & Partners viser, at 55 % af Europas virksomheder anser bæredygtighed for at være et meget vigtigt tema. De fleste af de deltagende virksomheder fokuserer på at reducere deres egen CO2-emission direkte eller indirekte. Når det handler om at vælge leverandører inden for transport og logistik, er det imidlertid kun 31 % af virksomhederne, der mener, at bæredygtighedsaspektet er af stor vigtighed.

En grund til dette kan være, at transport- og logistikbranchen simpelt hen ikke stiller bæredygtige alternativer til rådighed.

- Selv om næsten alle store transport- og logistikfirmaer på verdensplan i forlængelse af Paris-aftalen har fastsat klare mål for reduktion af CO2-emission, er der stort set ingen, der har sat penge af til at opfylde målene. Det er eksempelvis stadig uklart, hvem der i den sidste ende skal betale for de bæredygtige transport- og logistikløsninger, siger partner Nicolai Broby Eckert, Simon-Kucher & Partners, i en pressemeddelelse.

- Når man skal udvikle et bæredygtigt logistikprodukt, er der adskillige aspekter at overveje, heriblandt mål for CO2-emission, midler, produktdesign, kommunikationsstrategier og prisfastsættelse. Som det er nu, er midler til at nedsætte CO2-emission inden for logistik ikke tilstrækkelige til at opnå CO2-neutralitet, så CO2-emission hører stadig til dagens orden. Ifølge undersøgelsen er der endnu ikke specifikke midler, som virksomheder foretrækker. 28 % af respondenterne svarer, at det vigtigste bæredygtighedsmål er at undgå CO2-emission, men både investeringer i klimavenlige initiativer (20 %) og sågar ”greenwashing” ved hjælp af handel med certifikater (20 %) bliver anset for næsten lige så vigtige. Det er dermed uklart, om markedet er parat til omkostningstunge, men også klimaneutrale logistikløsninger som fx brug af klimavenligt brændstof inden for luftfragt.

CO2-neutral logistik er nøglen til succes

Kunder ønsker enkle løsninger som fx et entydigt standardprodukt for alle kunder, som er miljøvenligt (40 %). De foretrækker frem for en frivillig CO2-afgift eller en mulighed for at vælge et CO2-reducerende alternativ, at transport- og logistikfirmaerne selv tager beslutningen om at ”være grønne”. Ifølge Green Logistics-undersøgelsen er der stor forskel fra segment til segment på, hvor villig man er til at betale mere for bæredygtig transport og logistik.

- Det er ikke den optimale løsning, at man kun tilbyder et enkelt grønt produkt. Udfordringen er at imødekomme kundernes ønske om enkle løsninger, samtidig med at man udvikler et samlet tilbud, der er så tilpasset som muligt i forhold til hvert enkelt kundesegment, siger Nicolai Broby Eckert.


Undersøgelsen viser, at virksomheder er nødt til at optimere deres bestræbelser på at sætte mål og sælge bæredygtige transport- og logistikløsninger proaktivt som fx DHL, der har sat sig som mål at reducere CO2-emission til 0 i 2050.

- På grund af de generelt lave fortjenester inden for transport og logistik vil det være nødvendigt at lade kunderne være med til at betale regningen for en højere grad af bæredygtighed. Mange kunder anerkender stadig ikke, at reduceret CO2-emission tilfører en transport- eller logistikydelse mere værdi. Det afgørende spørgsmål er, om kunderne er villige til at betale højere priser for klimavenlig transport og logistik i fremtiden. Hvis det ikke er tilfældet, vil regeringer i de europæiske lande være tvunget til at stramme op på reglerne. Under alle omstændigheder vil det næppe være muligt for transport- og logistikfirmaerne at påtage sig ekstraomkostningerne uden at give regningen videre til kunderne, siger Nicolai Broby Eckert.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063