23948sdkhjf

Milliard-udspil til grøn omstilling overser vognmændene

Regeringen lancerer et nyt udspil, som indeholder 14 initiativer, der tilsammen skal sætte skub i produktionen og forbruget af grønne brændstoffer til skibe, fly, industrien og ikke mindst lastbiler. Man skal dog kigge langt efter forbrugervinklen, lyder det fra ITD.

- Det er selvfølgelig meget positivt, at regeringen aktivt går ind med milliardstøtte til produktionen af grønne brændstoffer fordi, at forsyningssikkerhed er så afgørende for omstillingen af vores branche. Omvendt mener vi, at der er et alt for snævert produktionsfokus, hvor man helt glemmer at kigge i retning af dem, de grønne brændstoffer skal afsættes til, siger politisk chefkonsulent i ITD, Lasse Kristoffersen og fortsætter:

- På trods af en udbygning af produktionen og infrastrukturen, så ser vi stadigvæk ind i en virkelighed de kommende år, hvor både brint og brintlastbilerne fortsat vil være dyrere end konventionel dieselteknologi. Hvis vi for alvor skal sætte skub i regeringens ambitioner for grønne brændstoffer, så er der behov for at støtte indkøb af klimavenlige lastbiler i en hel anden størrelsesorden end i dag.

Udspillet indeholder også elementer, der skal styrke udbredelsen af grøn biogas, men ifølge ITD er transportbranchen ikke blevet meget klogere på, hvilken rolle biogas skal spille i fremtidens grønne vejgodstransport.

- Man konstaterer i udspillet, at der er et CO2-reduktionspotentiale ved at anvende biogas i lastbilerne, men at det stadigvæk er usikkert, om politikerne mener, at gas skal anvendes til transport. Der må regeringen være væsentligt mere klar i mælet, når den præsenterer en strategi for omstillingen af den tunge vejgodstransport til næste år, siger Lasse Kristoffersen.

ITD lægger særligt vægt på, at vognmændene har behov for investeringssikkerhed, så de ikke risikerer at indkøbe dyre køretøjer, som de i praksis ikke kan anvende på grund af manglende mulighed for at oplade eller tanke deres køretøjer eller på grund af nye regler om nul-emissionszoner i byerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062