Nyt og fint til Søren Bech
Søren Bech Transport ApS har for nyligt afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer med automatisk rullepresenning fra Lastas i Hedensted. Søren Bech Transport ApS er en vognmandsforretning, der har fast daglig kørsel indenfor beton- og kvartssandsindustrien i området omkring Midtjylland.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Kassens opbygning: Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, 3/2 ventil monteret for automatisk åbning, bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet, tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10% større åbning ved aflæsning, beklædt med 15 mm kunststof i bund, sidemarkeringslygter monteret i skåle og monteret med lukket fælgkapsler.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser samt original SAF-luftaffjedring. 1. aksel er løftbar og 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.