23948sdkhjf

DTL: Post Nord-farcen får lov at fortsætte

Et såkaldt aktstykke på vej til Folketingets finansudvalg skal igen sende et trecifret millionbeløb efter Post Nord. Alt tyder nemlig på, at Folketingets finansudvalg står klar med endnu en hjælpepakke til den kriseramte post.

- Det er naturligvis slet ikke tilfredsstillende. Mens der pumpes milliarder ud i hjælpepakker til corona-ramte virksomheder, der kæmper i krydsfeltet mellem markedsvilkår og nedlukninger, så går Post Nord igen fri og sikres fortsat eksistens på markedet. Jeg synes ærlig talt, at de penge hellere skulle bruges til den del af erhvervslivet, der rent faktisk fungerer på frie og lige vilkår, og som pt. er udfordret af corona-nedlukningerne, siger administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, Erik Østergaard.

- Store dele af dansk erhvervsliv lider under corona. En række vognmænd, som har levet af transporter direkte knyttet til mink-industrien, kæmper en hård kamp for virksomhedernes overlevelse. Jeg synes, det er en mærkelig politisk prioritering at fortsætte med at holde hånden under det dysfunktionelle PostNord, når behovene er så store. Pengene vokser jo ikke på træerne.

- Jeg er fuld af respekt for hjælpepakkerne og ønsket om at holde liv i erhvervene trods de udfordringer og begrænsninger, der følger af corona-bekæmpelsen. Men netop derfor er det mig en gåde, at vi – corona eller ej – igen og igen ser millionerne flyde fra skatteyderne til Post Nord. Det er på tide, at der sættes en slutdato på farcen, slutter Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062