Sværlasttrailer til Atlantic
Atlantic Trucking er for nyligt kørt fra Lastas med deres nye Kel-Berg 3 akslet sværlasttrailer.
Spedition Atlantic blev stiftet i 1987 som kørselsafdeling for Faroe Ship med transport af fersk eller frossen fisk til de europæiske markeder.
Atlantic Trucking er i dag et selvstændigt selskab, der løser enhver form for transport eller logistik opgave indenfor indenrigs container- og stykgodskørsel. De har dog stadig ugentlige afgange med fisk til Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland og Polen.
Chassis opbygning: Heavy Duty chassis med længdevanger opsvejset i I-profil, st. 52.3, ekstra flangetykkelse for ekstra stivhed, kraftig UNP160 kantskinne der er glat udadtil, cyklistværn i begge sider, bunden af 28 mm hårdttræsplanker, lastsikring af 2 x 8 stk., 5 tons sværlast binderinge i kantskinne, 2 x 6 stk.
80 x 50 mm sokler der flugter på tværs og bindekrog under kantskinne på hver anden tværvange, monteret rampeholder indvendig på front inkl. opkørselsramper, 12 stk. containerlåse til 1 x 40, 2 x 20 og 1 x 20 fods midtmonteret container.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.