Palfinger Danmark – nu med lifte og medbringertrucks
Palfinger Danmark har fået nye produkter på hylden. Lifte og medbringertrucks er nu en del af produktudvalget.
»Vi er glade for i stor skala at kunne tilbyde vores kunder lifte og medbringertrucks, som med fuld styrke er en del af vores produktprogram i Danmark,« siger souschef og operations manager, Jesper Serup Mortensen, fra Palfinger Danmark i en pressemeddelelse.
Palfinger har mange års erfaring i produktion af lifte til transportbranchen, tilbyder mere end 40 forskellige lifte og henvender sig til en bred vifte af aftagere.
Medbringertrucks giver nye muligheder
Det andet nye produkt i sortimentet er medbringertrucks, monteret bag på et køretøj eller i en beskyttelsesboks mellem akslerne.
Det er salgschef Brian Jørgensen, der står for arbejdet med at få de to nye produkter, der produceres hos Palfinger ag i Østrig, med som en del af produktudvalget i Danmark.
»Vi er godt i gang med salget, og jeg glæder mig over den spændende udvidelse af vores produktpalette, der giver os nye muligheder på kundesiden,« siger Brian Jørgensen.