23948sdkhjf

Dolly og gardiner til Dilligencen

Dilligencen ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2-akslet dolly og Kel-Berg 3-akslet gardintrailer ved Lastas i Hedensted.

Dilligencen er et fynsk transportfirma, der blev etableret i 2002. De tilbyder kørsel inden for distribution, kurer- og firmakørsel. Deres administration ligger på Haugevej i Odense Nord, mens vognparken – som består af 6 lastbiler – opererer via centralen på Holkebjergvej i Odense SV.

Dollyen er leveret med lang trækstangsmodel, Wabco-bremseanlæg, dobbeltkuglet drejekrans med lås. Den er med 2 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring og har en tilladt totalvægt på 18.000 kg.

Gardintraileren er opbygget med fast tag med presenning, 2.500 kg D-Hollandia-lift med 2.000 mm stålplade, 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser, er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.

Det nye materiel er leveret af Anders Larsen.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141