23948sdkhjf

Veteraner hyggede sig i sommerregnen

Peter, Erling og Ole kørte sig til top-tre i pointkonkurrencen.

Interessen for – og hyggen omkring – gamle og lidt nyere lastbiler er fælles for mange vognmænd, ældre som yngre, større som mindre – kendte som mere ukendte.

Det beviste den 19. udgave af Silkeborg Veteranrally endnu engang, da den populære og arrangementsmæssigt meget velkørende begivenhed blev afviklet sidste lørdag, 15. juni, med 114 tilmeldte køretøjer.

Godt 90 af bilerne havde danske nummerplader, mens resten kom fra Tyskland, Holland, Belgien og Sverige.

100 kilometer

Arrangementet begyndte som sædvanligt med fælles morgenkaffe og rundstykker hos Silkeborg Motor Kompagni, hvor de mange biler også var parkeret, inden løbet blev sat i gang kl. 9.30.

Godt en time efter at de første biler var sendt ud på den cirka 100 kilometer lange rute, begyndte regnen af falde over Søhøjlandet, men trods nogle timers silende regn var der mange tilskuere ved både start- og målområdet hos Silkeborg Motor Co.

Undervejs på ruten var der ni prøver, hvor deltagerne kunne samle point til pointkonkurrencen. Midtvejs-og frokostpausen blev holdt hos Frode Laursen i Hørning, der samtidigt holdt åbent hus ved deres distributionscenter med mange aktiviteter for publikum, så der kom ekstra fokus på veteranerne.

Vinderne af pointkonkurrencen

Nr. 1, Peter Svendsen, Silkeborg Flytteforretning, 26 point, Commer brandbil, årgang 1952.

Nr. 2, Erling Andersen, Frode Laursen, 25 point, Bedford J5, årgang 1960.

Nr. 3, Ole Vestergaard, Hobro, 24 point, Volvo N84, årgang 1969.

De flotteste biler

Deltagerne stemte om de flotteste køretøjer, og vinderne blev:

Nr. 1, Ben de Kok, Holland, Volvo N88, årgang 1970.

Nr. 2, J. van Summeren, Holland, Scania Vabis LS85, årgang 1955.

Nr. 3, Kurt Meldgaard, Jens Konrad A/S Silkeborg, Scania LB140, årgang 1970.

Næste års rally køres 6. juni 2020. Fra marts 2020 lægges der flere oplysninger på veteranrallyets hjemmeside, bl.a. praktisk information om tilmelding.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205