Ny 4-akslet rundtiptrailer til Givskud
Givskud Vognmandsforretning er et familieejet firma, der blev startet i 1947 af Eli Madsen med lastvogns- og taxakørsel. I 1987 tager anden generation over, sønnerne Peder og Ole Madsen.
I 2009 går Peder Madsen på pension, og Ole Madsen fortsætter som ejer. Givskud Vognmandsforretning råder i dag over 10 lastbiler og kan tilbyde al kørsel op til 36 tons med eller uden kran. De kan også tilbyde produktsalg af bark af flere typer.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Kassens opbygning: Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke, bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde, bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte ALU-profiler, skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem, monteret stigebeslag og stige, værktøjskasse i venstre side samt kost- og skovlbeslag og isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade.
Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring.
1. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende og låser, når der bakkes.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.