23948sdkhjf

Renault Trucks præsenterer jubilæumsbil

Renault Trucks fejrer 125 års jubilæum med denne nye “limited edition” kaldet T High 1894 Edition. Nutid og datid samles i denne version, som tilbydes i et begrænset antal: 125 lastbiler i Europa. 3 af disse biler tilbydes på det danske marked.

Hovedparten er lakeret i midnatsblå, mens dele af bilen, inklusive køleren, er lakeret i gyldengul. Andre komponenter som for eksempel hjulnav er røde. T High 1894 er desuden dekoreret med guldfarvet horn og har lygtebom på førerhusets tag.

Diverse grafiske detaljer på karrosseriet, såsom “Edition 1894”-signatur på begge sider og bag på førerhuset fremhæver formen og tilfører bilen dynamik. Sideskørterne afslører et specialdesignet logo, der skitserer Renault Trucks’ logo – diamantformen - indeholdende Berliet-logoet, et lokomotiv, i midten.

Interiøret har samme farver med instrumentpanelet og rattet i midnatsblå og indersiden af dørene i rødt og blåt indtræk. Luftdysserne fra klimaanlægget er med rød finish og giver en fin harmoni i førerkabinen. De sorte Recaro-lædersæder har en rød syning, mens nakkestøtterne er broderet med “Edition 1894”-signaturen i guldfarve.

T High 1894 har desuden måtter med røde syninger og guldfarvede gardiner.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.24