Chauffør påkørte ældre kvindelig bilist
Torsdag kl. 9.28 skete der et mindre færdselsuheld på Lundvej ved Lunderup, skriver govarde.dk.
En lastbil kørte ad Lundvej i nordlig retning og havde formentlig for kort afstand til den forankørende personbil. Chaufføren påkørte personbilen, som fik nogle mindre skader.
Personbilen blev ført af en 71-årig kvinde fra Esbjerg.
Ifølge govarde.dk fortsatte lastbilchaufføren uden at standse, da han sikkert ikke bemærkede uheldet.