23948sdkhjf

2040 franske heste

Fire nye Renault til Ranum.

Vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen, ved Morten og Thomas Holm, Ranum syd for Løgstør, har modtaget fire nye Renault T High 520.

Leveringen består af to pushertrækkere samt to bogietrækkere, hvoraf den ene er opbygget med kran bag førerhuset.

Bilerne er opbygget hos Volvo Truck Center Viborg. Ringvejens Autolak i Silkeborg står for lakeringen, den indvendige plysning er udført af Karl Johan Buur, Vrå, mens Bergmann Skilte, Viborg, har monteret navne og staffering.

Komplet dørk

De fire nye Renault er opbygget med komplet dørkafdækning, metalliserede og lakerede sideskørter, skørter mellem baghjul, værktøjsskab med skuffer, startbatteripakke på to gange 75 AMP, ti sidemarkeringslys i skørter, koblet over blinklys, otte LED-arbejdslys, to fjernlys på tag, lygtebom bag på førerhus med blitzblink, baglys samt blinklys og sikkerhedspakke. De tre standardtrækkere har alle fuld luftaffjedring.

Interiøret består blandt andet af komplet læderpakke fra fabrik, læderhimmel og rødt lys i loft, bagvæg beklædt med Titanstof, Roadpad + multimediecenter, med DAB + og TOM TOM navigation, 1800 watt inverter, køleskab og stort oliefyr, vand/luft.

Palfinger-kran

Hadsten Tip Service står for levering af kran samt opbygning af kranbilen. Kranen er en Palfinger, model 34002 SH. Maling af chassis og opbygning er udført hos Nørre Snede Autolak, mens Bergmann Skilte Viborg har lavet navne og staffering.

Opbygningen består af komplet dørkafdækning, bagskærme i dørk, specialdesignet bagende med indbygget bagstøttebensbom og ni værktøjsskabe/skuffer.

Volvo Truck Center Viborg står for tilslutning og montering af kran, diverse lys, specialspoiler bag på førerhus og aircooler.

Kortege

Alle fire biler blev leveret til et åbent førerhus arrangement, som Morten og Thomas Holm afholdt i Ranum, hvor alle firmaets lastbiler var samlet. De fire nye Renault-lastbiler kørte forrest i en lang række af lastbiler fra Vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen. Bilerne kørte i kortege fra Volvo Truck Center Viborg til Ranum.

Lars Herslund, Volvo Truck Center Viborg, står for salg og levering af de nye biler.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203