23948sdkhjf

Byvenligt ’gardin’ til Vamdrup

To-akslet gardintrailer fra Kel-Berg.

Salgskonsulent Ivan Kristensen, Lastas Trucks Danmark, leverer en ny to-akslet citygardintrailer fra Kel-Berg til vognmand Erling E. Christoffersen, Vamdrup sydvest for Kolding.

Den nye trailer er blandt andet udstyret med cyklistværn i begge sider tag i aluminium, Zepro-lift med en kapacitet på 2.500 kg med 2 meter liftplade, 3 mm ståldørk oven på en bund af hårdt træ, 6 forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder samt 80 cm sider i aluminium, lastsikring med 2 gange 13 surringsringe, 80 cm høj stålplade indvendigt på fronten og bakkamera monteret i tagvange over topklap.

Traileren leveres med to styk 10-tons BPW-aksler med tromlebremser og BPW-luftaffjedring med hæve- og sænkefunktion. 1. aksel kan løftes, men der er tvangsstyring af bageste aksel med stang-system fra Tridec. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35 tons.

Start i 1988

Erling E. Christoffersen har været selvstændig vognmand siden 1988, altså mere end 30 år. I 1991 havde virksomheden 3 biler og blev drevet af vognmanden selv. I dag holder virksomheden til på den nuværende adresse i Vamdrup, hvor der er 36 egne biler, og der dagligt samarbejdes med cirka 10 indlejede vognmænd.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11