23948sdkhjf

Første DAF’er til Munck Asfalt

Nye DAF LF320 til Kongensbro.

Salgschef Ole Frisk, ESA Trucks Danmark i Kolding, leverer to DAF LF320 FA 4x2 med knæklad til kørsel med asfaltmaskiner og udstyr til asfaltarbejde hos Munck Asfalt A/S.

Bilerne er nu stationeret i Kongensbro, hvorfra de kører ud i det midtjyske fra Hobro i nord til Horsens i syd til retablering af asfalt efter opgravninger til etablering og reparation af forsyningsledninger.

- Vores maskinafdeling har gjort et stort forarbejde i at finde den bedste løsning til vores behov, og her har vi valgt DAF for første gang, fordi vi fik præsenteret den mest optimale løsning. Vi har anskaffet bilerne via ESA Trucks, og vi har anvendt Vandborg Karosserifabrik til opbygning af bilerne, og det er gået rigtig fint, fortæller Martin Boutrup, intern projektleder hos Munck Asfalt.

Chauffør-biler

Projektleder Martin Boutrup tilføjer:

- Vores Fleet Manager Lisbeth Nielsen har igennem hele processen sørget for, at vi har involveret chaufførerne meget omkring opbygningen af bilerne, så de har fået nogle gode og effektive arbejdsredskaber, der præcist opfylder deres behov. Ved leveringen fik chaufførerne en rigtig god introduktion til bilerne af ESA Trucks, og siden har vi kun hørt positivt om bilerne.

De to DAF LF320 er stort set ens. Begge er udstyret med udvidet Day Cab-førerhus med dobbelt passagersæde, klimaanlæg med air-condition og ekstra vandfyr fra Webasto. Bilerne er desuden udrustet med fartpilot og afstandsradar. Drivlinen består af DAF’s 6-cyl. PX-motor på 320 hk, tilkoblet en 12-trins ZF AS-Tronic-gearkasse med fuldautomatisk gearskifte.

Vandborg

Bilerne er opbygget af Vandborg Karosserifabrik i Lemvig med knæklad, hydraulisk rampe, masser af værktøjsskabe samt presenningopbygning på den forreste del af ladet. Opbygningerne er skræddersyet til transport af henholdsvis asfaltudlægger og vejtromler samt tilhørende udstyr.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188