Kolde kasser til Fogtmann
TIP Trailer Services har endnu engang leveret køletrailere til Fogtmann Logistik, der er specialiseret i distribution og opbevaring af fødevarer.
Kravene til fødevaresikkerhed og til de leverandører, der håndterer fødevarer er skærpet de seneste år. Det er derfor særlig vigtigt for Fogtmann Logistik, at udstyret de transporterer varer i, er af høj kvalitet.
- Vi har et rigtig godt samarbejde med TIP, der leverer den service samt kvalitet, vi forventer og har brug for, siger Rune Therkildsen, COO hos Fogtmann Gruppen.
Eneste BRC-certificeret
Fogtmann Gruppen er som den første og eneste logistik- og lagervirksomhed i Danmark certificeret (BRC), som er den anerkendte globale standard for fødevaresikkerhed - med den højeste AA-rating.
Køletrailerne har Zepro-lift, Thermo King-kølemaskiner og online temperaturovervågning.
Trailerne skal bruges til distribution i Danmark og leveres fra TIP's branch i Padborg.
Artiklen er en del af temaet Trailere.