23948sdkhjf

Christian S. Madsen ny ITD-formand

Brancheorganisationen ITD’s bestyrelse har konstitueret sig efter generalforsamling.

Christian S. Madsen er valgt som ny formand for ITD, efter at han blev genvalgt til bestyrelsen på ITD’s generalforsamling lørdag 6. april på Hotel Opus i Horsens.

På generalforsamlingen var der også genvalg til bestyrelsesmedlem Ib Andersen, mens der var nyvalg til Ole Velbæk.

Christian S. Madsen blev udpeget som ny formand for ITD på et konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen i ITD. Han afløser Gert Jakobsen, der stopper i bestyrelsen efter otte år. Niels Juel Nielsen er samtidigt genvalgt som næstformand.

Stolt og ydmyg

- Jeg er stolt over valget og ydmyg over for opgaven. Bestyrelsen har vist mig stor tillid og betroet mig en stor opgave. Jeg vil gøre mit yderste for at indfri alles forventninger og gøre mig umage med at samle og være en formand for alle medlemmer, siger Christian S. Madsen.

- Bestyrelsen sender en stor tak til Gert Jakobsen for hans flotte indsats i spidsen for ITD’s bestyrelse, tilføjer han.

Gen- og nyvalg

På ITD’s generalforsamling var der valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Der var genvalg til Christian S. Madsen og Ib Andersen, mens der var nyvalg til Ole Velbæk. Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for to år.

Dermed består bestyrelsen det kommende år af formand Christian S. Madsen, næstformand Niels Juel Nielsen, Poul Henrik Schou, Lars Jørgen Skov, Ib Andersen, John Skovrup og Ole Velbæk.

Generalforsamlingen valgte også tre suppleanter til bestyrelsen. Der var genvalg til suppleanterne Birger Nielsen og Jens Aage Daugaard, og der var nyvalg til René Spuur Hansen.

Suppleanter til ITD’s bestyrelse vælges for et år ad gangen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093