Stort modeltræf i Dalby
Landets største træf for modellastbiler finder sted i weekenden 30.-31. marts i Dalby på Sjælland, hvor en lang række af landets bedste modelbyggere traditionen tro mødes for at vise deres modellastbiler frem og indgå en frisk handel hen over standene.
Træffet afholdes hvert andet år i Jylland og hvert andet år på Sjælland – og Modellastbil 2019 afholdes hos MAN-forhandleren H.E. Jørgensen på Vordingbogvej 430 i Dalby.
Der er fri entré, og udstillingen er åben lørdag 30. marts kl. 10-16 og søndag 31. marts kl. 9-16.