Endnu en Redning Danmark-station bukker under
Redning Danmarks station i Horsens er erklæret konkurs ved Skifteretten i Horsens – som den femte i rækken af Redning Danmarks stationer siden selskabet startede op i 2017 med et netværk af stationer, der brød ud af samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp.
Redning Danmarks direktør, Uffe Dalsgaard, oplyser til beredskabsinfo.dk, at ejerne bag Redning Danmarks station i Fredericia vil etablere en ny station i Horsens.
Redning Danmark blev etableret i 2017 af 18 stationsejere og 20 stationer, som hurtigt fik en aftale med Falck om som underleverandør at overtage Falcks sværvognskørsel og en del af den almindelige vejhjælp.