23948sdkhjf

Herning-messe rundede 30.000 gæster

30.427 besøgende lagde fra torsdag til lørdag vejen forbi 375 udstillere i 14 haller til Transport 2019 i MCH Messecenter Herning. Det er ca. 5000 flere end på udstillingen for to år siden, og det er samtidig det højeste besøgstal siden 2005, og det vækker glæde hos ledelsen i MCH, der også notere et rekordhøjt antal udstillere.

»Jeg glæder mig over tre dejlige dage med positiv stemning blandt både udstillere og de 30.427 besøgende, og jeg er taknemmelig over, at hele branchen har været samlet her om deres fælles passion for transport og logistik,« siger adm. direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

Transport 2021 finder sted 15.-17. april 2021.

Kåringer på Transport 2019:

Danmarksmestrene for chauffør- og lagerlærlinge: Chaufførlærling Kasper Musante Falk fra Johannesen Kran- og Maskintransport og lagerlærling Lasse Mariager fra Aalborg Gunnivare Fabrik.

Vinderne af Årets Opbygning: Rehabiler Specialindretning (Lette Erhvervskøretøjer) og BP Trailer (Tunge Erhvervskøretøjer).

Årets Chauffør 2019: Chauffør i Nagel Group, Erik Emil Hansen

De tre finalister i Årets Transportvirksomhed hos DTL: AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S, JH Transport & Logistics A/S fra Brøndby og Vognmand Filtenborg fra Nykøbing Mors. Vinderen kåres i København d. 11. maj

Årets Varebil 2019: De tre fransk/tyske varevognstrillinger, Citroën Berlingo, Opel Combo og Peugeot Partner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158