23948sdkhjf

Handels- og transportbranchen skabte 30 nye job om dagen

En ny analyse af tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere i handels- og transportbranchen steg med over 11.000 personer i 2018.

Analysen, der er foretaget af skift-a-kasse.dk, viser, at fra december 2017 til december 2018 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i handels- og transportbranchen med 11.236 personer. Det svarer til mere end 30 nye job om dagen.

»Erhvervslivet har det godt, når de har brug for transport.«

Således begrunder markedsdirektør for handel hos Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, succesen i transportbranchen:

»Det er positivt, at beskæftigelsen i handel og transport er steget. Det er som regel en god indikation på, at resten af erhvervslivet har det godt, når de har brug for transport. At beskæftigelsen fortsat samlet set stiger i handelsbranchen er mere overraskende, da detailhandlen fortsat ikke har den store omsætningsvækst,« forklarer han.

Udsigterne til ny jobvækst i 2019 kan ifølge Henrik Hyltoft afgøres af flere bestemte faktorer:

»Med et truende Brexit, chaufførmangel, handelskrig og svagere vækstudsigter i resten af EU er der nogle mørke skyer i horisonten, men vi forventer en fortsat – om end mere afdæmpet – vækst i det kommende år.«

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125