Chauffør ramte bil og væltede med korn
Torsdag kl. 9.48 skete der et færdselsuheld på Hovedvejen ud for Ramten ved Ørum Djurs. En 30-årig mandlig lastbilchauffør var uopmærksom et kort øjeblik og overså, at en 37-årig kvindelig bilist var bremset op foran ham, oplyser Østjyllands Politi. Lastbilchaufføren ramte ind i bilen og kørte videre ind på en mark, hvor hans anhænger med korn væltede.
Ingen af parterne kom umiddelbart til skade ved uheldet. Den 30-årige mand blev sigtet for manglende agtpågivenhed i trafikken.