23948sdkhjf

Politiet vil stoppe de uopmærksomme

Landsdækkende kontrol i denne uge

I januar 2019 har flere end 1.230 trafikanter fået en bøde for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. I denne uge gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister. Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne 'Læg mobilen, så er du lægger – kør bil, når du kører bil'.

Nye tal fra Rigspolitiet viser nemlig, at alene i januar i år har politikredsene delt 1.232 bøder ud til trafikanter (biler, varevogne, lastbiler, busser, scootere og cyklister), der brugte deres mobil håndholdt, mens de kørte i trafikken.

»Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark. Derfor er det vigtigt, at trafikkanterne har fokus på trafikken, når de færdes på vejene,« siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

I de seneste uger har en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner mindet trafikanterne om, at når de sidder bag rattet, så skal de holde fokus på trafikken.

I en periode fra 2012 – 2017 har 253 personer mistet livet i trafikken i ulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme, hvilket svarer til ca. 1/3 af alle dræbte i den nævnte periode. Dertil kommer en masse tilskadekomne personer, som ikke er opgjort.

Så langt kører du i blinde:

Hvis du kigger på din mobil i fire sekunder, så har du kørt så langt i blinde:

50 km/t.: 56 meter

80 km/t: 89 meter

110 km/t: 122 meter

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063