Bliv klogere på de nye regler for varebiler
Varebilområdet er i vælten med de nye regler om tilladelseskrav til varebilstransportører, som træder i kraft d. 1. juli 2019.
Den store transportmesse har netop i år særligt fokus på varebiler, tilbehør, services mv.
På SKV's generalforsamling kan man møde medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen (S), som er en af de politiske fædre bag de nye regler og ønsket om at skabe ordnede forhold i kurer- og varebilsbranchen.
Mød også DTL's erhvervspolitiske chef Ove Holm og konsulent Jens Gjerløv, som vil informere om de konkrete krav, og hvordan man bliver klar til 1. juli 2019 som varebilsvognmand og varebilschauffør.