23948sdkhjf

15 biler til tysk e-motorvej

Testprojekter begynder i Hessen på den tyske A5-motorvej.

Teknologien bag elektrificerede veje er en del af Scanias bæredygtige transportløsninger, der nu testes på tyske veje.

Scania skal således levere 15 lastbiler til de tre tyske e-motorveje i testprojekter, der ventes at starte næste år. Beslutningen er taget på vegne af det tyske ministerium for Miljø, Naturbevarelse og Kernekraftsikkerhed (BMU) efter et offentligt udbud.

Hessen

Testprojekterne begynder i første omgang i Hessen på den tyske A5-motorvej, hvor det fem kilometer lange stykke e-motorvej - med elforsyning fra luftledninger i begge retninger - er blevet opført.

Det næste bliver en sektion e-motorvej på den tyske A1-motorvej, der fører til havnen i Lübeck med yderligere stationære opladningsmuligheder planlagt ved havnen. Denne sektion af motorvejen ventes åbnet i løbet af sommeren 2019. Som det sidste ventes den tredje e-motorvej etableret i Baden-Württemberg, langs en sektion af hovedlandevejen B462 i begyndelsen af 2020.

De 15 lastbiler udstyres med pantografer monteret på chassiset bag førerhuset, så lastbilen oplades, mens den kører. Disse lastbiler drives af transportvirksomheder i forbindelse med faktiske transportopgaver. Scanias levering af den første R 450-hybridlastbil til Hessen er planlagt til maj 2019. Ud over leveringen af lastbilerne skal Scania administrere vedligeholdelsen af bilerne samt indsamlingen af testdata.

VW-partner

Scania er tidligere blevet valgt som partner i det sideløbende forskningsprojekt, der udføres af Volkswagen Group Research. Det forventes, at der leveres en Scania R 450-hybridlastbil til projektet i begyndelsen af 2019, og idriftsætningen er igangværende på Siemens' testbane uden for Berlin. Endnu et eldrevet forsøgskøretøj leveres i efteråret 2019.

Forskningsprogrammet skal analysere og optimere drivlinekonceptet, energistyringen, hybrid-transmissionen, batteribelastningen samt næste generation af kølesystem.

Sparer batteri

- I modsætning til personbiler, der holder stille og parkeret det meste af dagen, anvendes lastbiler i mange timer ad gangen til transportopgaver, og det kan derfor være en forstyrrelse af driften, at lastbilen må stoppe op for at blive opladet. E-motorveje tilbyder en rationel og effektiv opladning undervejs. Denne løsning sparer også batterier og reducerer belastningen af energinetværket, siger Magnus Höglund, chef for Electric Road System i Scania.

Ifølge flere forskellige undersøgelser er e-motorvejene et alternativ, der i høj grad vil hjælpe med til at reducere CO2-emissionerne.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095