23948sdkhjf

Politiet fandt manipulerede biler i Rødby

I dagene fra 28. januar til 30. januar 2019 afholdt Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i samarbejde med landets tre tungvognscentre en kontrol i området omkring Rødby havn, som var rettet mod snyd med miljøbegrænsende udstyr og udstyr, der anvendes til at manipulere tachografer.

122 tunge køretøjer blev bragt til standsning og kontrolleret. I to køretøjer var der manipuleret med tachografen, således denne ikke registrerede køretid. Og i to køretøjer var der manipuleret med tachografens registreringer. DeN ene af disse biler havde ligeledes fået foretaget indgreb i køretøjets miljøbegrænsede udstyr, der bevirkede at køretøjet udledte flere Nox partikler end det tilladte, og dermed forurenede luften betydeligt.

»Manipulation med tachografer i tunge køretøjer udgør en alvorlig risiko for trafiksikkerheden, konkurrencen mellem transportaktører og ikke mindst for chaufførernes arbejdsvilkår. En chauffør kan ved at manipulere tachografen få mulighed for at forlænge den tilladte køretid, hvilket udgør en alvorlig risiko for trafiksikkerheden. Det er derfor af stor betydning, at disse aktører, der anvender denne form for snyd idømmes strenge straffe i form af frakendelse af kørekort og meget store bøder,« udtaler konsulent Peter Steen Clausen fra Rigspolitiets Nationale Færdsels Center.

Ved kontrollen blev der ligeledes registreret overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, reglerne om indretning og udstyr m.v. Samlet set blev der på de tre dage udskrevet bøder til chauffører og virksomheder på mere end 100.000 kr. og beslaglagt et køretøj på grund af manglende sikkerhedsstillelse for den udskrevne bøde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062