Fem kandidater til årets DTL-pris
Der er sat navn på de fem nominerede vognmandsfirmaer til titlen Årets Transportvirksomhed hos DTL.
De fem nominerede er:
Vognmand Filtenborg
JH Transport & Logistics A/S
AVAS - Aalborg Vognmandsforretning
AutoBude A/S
Olaf Jensen A/S
En jury har udpeget de fem nominerede. Juryen består i år af Peter Rasmussen, Circle K, Allan Larsen, Transportens Innovationsnetværk/DTU, samt Christoffer Greenfort, Dansk Erhverv.
De tre finalister udvælges gennem en online afstemning og afsløres på Transport 2019 i MCH Herning lørdag 23. marts.
Herefter skal en sms-afstemning være med til at afgøre, hvem af de tre finalister, der tager det sidste stik hjem. Den endelige vinder kåres i forbindelse med festaften ved DTL's generalforsamling i København 11. maj.