23948sdkhjf

Fra 500 hk til 500 hk

Vognmand Ole L. Jensen i Sterup ved Brønderslev er glad for 500 hk-Scania. Så glad, at han har udskiftet en R 500 med en R 500. Men selv om de har samme typebetegnelse, er der en afgørende forskel på de to biler. Førstnævnte R 500 er nemlig en veltjent V8’er af ældre herkomst med 1,3 mio. km på klokken, mens den nye er en spritny R 500 med 6-cyl. motor af nyeste Scania-generation.

Begge biler har fra ny en max. ydelse på 500 hk, men mens den ”gamle” 16,4-liters V8’er har et max. drejningsmoment på 2.400 Nm i Euro 4-version, kan den nyeste 6-cylindrede 12,7 liters Scania-motor vride 2.550 Nm af sig i Euro 6-version. Dvs. lavere egenvægt, samme antal hestekræfter, højere drejningsmoment, markant bedre miljøegenskaber og ikke mindst langt bedre brændstoføkonomi fra den mindste af de to motortyper.

Det er Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, der har leveret den nye Scania og taget den brugte i bytte. Stiholt i Sæby har stået for opbygning med 2-strengs hydraulikanlæg, komplet alu-dørk og -galge, Stiholts særlige chassisbeskyttelsesplade bag skamlen, G-strenge, div. blitzlys og arbejdslys mm.

Bilen er opbygget til hårdt arbejde med fuld luftaffjedring, dobbelt chassisramme, GRS905R-gearkasse med to krybegear og integreret Retarder, forstærket R885-bagtøj, ADR-godkendelse klasse EX/III mm. Men der er også tænkt på komfort og sikkerhed, så chaufføren Jens Jørgen Jennet Mogensen kan glæde sig over stor læderpakke, stor lyspakke med LED-for- og baglygter, stort musik- og navigationsanlæg, ekstra opbevaringsrum mm.

Den nye bil indgår i en flåde på en håndfuld lastbiler, der bl.a. anvendes til kørsel med gylle, olie og benzin og andre produkter, som de lokale landmænd og virksomheder har brug for at få transporteret.

Peter Munkholm har ud over at levere den nye bil også rådgivet Ole L. Jensen omkring vedligeholdelse og reparation af den nye bil. Det er resulteret i en 7-årig reparations- og vedligeholdelsesaftale hos Stiholt.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235